Billeder er tager en meget tidlig morgen i Lillevildmose i Jylland. Det var for engang skyld lykkedes mig at være den første i mosen og samtidig med at solen begyndte at sende de første stråler over landet mødte jeg denne kongeørn siddende på en pæl i siden af vejen. 
Den virkede ikke som den var specielt bekymret over min ankomst og jeg forsøgte at parkere i en afstand hvor den stadig var tryg ved mig, en afstand man får en fornemmelse for når man mange gange er komme for tæt på og gentagende gange har set sit fantastiske motiv forsvinde uden for kameraets rækkevidde. Denne dag var min fornemmelse i overensstemmelse ørnens tolerance af min tilstedeværelse. Fra det første billede til det sidste gik der 29 minutter, i den tid var den så venlig at præsentere en gang gylp som jeg så heldig at får et billede af.
Jeg lærte en vigtig ting denne dag for jeg mangler nemlig det bedste skud, det billede hvor ørnen breder vingerne ud, laver et afsæt og sætter afsted. Jeg har billedet men det er meget uskarp, jeg havde alt for travlt med at rod med lukketide, ISO-værdier og dybdeskarphed. Så selv om man nogle gange for "serveret" et godt motiv kræver det alligevel TÅLMODIGHED, men alligevel en super oplevelse med dette fantastiske dyr.

You may also like

Back to Top